BEGREBER

Ny i marketingverdenen? Disse fagbegreber skal du kende

Vi har samlet en række vigtige begreber inden for digital markedsføring lige fra hjemmesider og webshops til sociale medier og grafisk design – så du som ny eller interesseret får et overskueligt indblik i marketingverdenens vigtigste fagbegreber.

Er du helt ny indenfor digital marketing, er der mange begreber og fagtermer at lære at kende. Vi giver vi dig her en oversigt over nogle af branchens hyppigst anvendte fagbegreber, så du får en god indsigt i feltet og får indblik i nogle af de vigtigste termer.

Scroll ned for mere info

Hjemmeside og webshop

Jeres hjemmeside eller webshop afspejler og understøtter jeres brand digitalt – og er med længder jeres vigtigste kommunikations- og salgskanal.

  • Frontend er den del af hjemmesiden, som de besøgende møder, når de klikker ind på jeres hjemmeside.
  • Backend er derimod hele det system, der ligger bag hjemmesiden og der, hvor I administrerer jeres content.
  • UI-design eller User Interface design handler om alt det på hjemmesiden, der kan ses – hvor der er fokus på den visuelle oplevelse af hjemmesiden.
  • UX-design eller User Experience design er en vigtig del af udviklingen af hjemmesiden – det er her, der skal laves dybdegående research om jeres målgruppes behov med det formål at skabe den bedste brugeroplevelse på siden.
  • Responsivitet vil sige, at jeres hjemmeside eller webshop tilpasser sig alle enheder og skærmstørrelser – så I kan være tilgængelige og eksempelvis sælge jeres varer på alle enheder.
  • Brugervenlighed på hjemmesiden er helt afgørende for, at brugerne nemt kan navigere rundt og hurtigt finde frem til de oplysninger på siden, der er relevante for netop dem.
  • CMS eller Content Management System er en digital platform, som giver jer mulighed for at redigere, udgive og organisere indholdet på jeres hjemmeside.
  • Open Source-systemer er åbne tilgængelige programmer som eksempelvis CMS-systemer, hvor man gennem ændringer i kildekoderne kan tilpasse hjemmesidens opbygning og design.
  • HTML og CSS står for henholdsvis Hypertext Markup Language og Cascading Style Sheet. HTML bruges til at strukturere indholdet på hjemmesiden, og med styling gennem CSS designes hjemmesiden visuelt moderne og flot.
  • Informationsarkitektur er den strategiske placering af indhold på jeres side, som skal passe til jeres brugeres navigation på siden. Indholdet skal være organiseret og gøre det nemt for brugerne at finde, hvad de leder efter.
  • Mockup er et udkast, som kan være mere eller mindre detaljeret, og som viser, hvad man har i tankerne med design, sidestruktur og funktioner på hjemmesiden eller webshoppen.
  • Cookies indsamler data om brugeren, når de befinder sig på jeres website og gemmer brugernes præferencer som login-oplysninger, antal varer i kurven og meget andet.
  • API eller Application Programming Interface er et stykke software, som sørger for, at jeres forskellige programmer kan tale sammen og overføre data fra system til system.

SEO

Search Engine Optimization – eller søgemaskineoptimering på dansk – omhandler handlinger og indhold på din hjemmeside, som er med til opnå bedre placeringer hos søgemaskinerne, når brugeren søger efter indhold, der kan relatere sig til dit websites indhold.

  • On-page SEO betegner optimeringen af indholdet på jeres website, som bruges til indeksering til søgemaskinerne. Det omhandler således alt indhold, som du selv kan tilføje på din hjemmeside.
  • Off-page SEO refererer til alt det udenfor dit website, som er med til at påvirke placeringen i søgemaskinerne. Det kan eksempelvis være, hvis dit website nævnes eller linkes til på andre hjemmesider.
  • Linkbuilding handler om at skabe trafik via interne og eksterne links, som indikerer overfor søgemaskiner, at indholdet på siden hænger sammen og dermed har større værdi og relevans.
  • Pagerank er en SEO-algoritme, som typisk bruges til at måle en hjemmesides relevans af oplysninger.
  • Meta description beskriver kort indholdet på en specifik side på jeres hjemmeside, og meta descriptions er afgørende for at fange brugernes interesse.
  • CPC bruges også i SEO-sammenhænge og viser, hvad I gennemsnitligt betaler for et klik på et søgeord.
  • Crawling er den proces, hvor søgemaskiner som Google aflæser jeres hjemmesider – og det er her, en SEO-optimeret hjemmeside er utrolig vigtig.
  • Indeksering er søgemaskinernes registrering af jeres hjemmeside, som sker efter crawlingprocessen. Med indekseringen placeres jeres hjemmeside i søgemaskinens søgeresultater.
  • Duplicate content er kopieret indhold fra egen eller andre sider, og bør undgås, da det bringer SEO-værdien af jeres side kraftigt ned.

Sociale medier

Sociale medier er online kommunikationsplatforme, hvor strategisk indhold skaber digitale relationer mellem jer og jeres kunder. Vi har samlet et par af de SoMe-begreber, du skal kende her:

  • Content bruges ofte i arbejdet med sociale medier og betyder helt enkelt “indhold”. Det kan for eksempel være videoer, billeder, tekst og stories.
  • Storytelling er en kommunikationstrategi med fokus på kommunikative og retoriske virkemidler samt en fængende historie.
  • Brand awareness er brugernes kendskab til jeres brand eller produkter og kan eksempelvis øges gennem markedsføring på sociale medier.
  • Brugergenereret indhold er indhold om jeres brand, som uopfordret deles af brugere, der er glade for jeres produkt eller ydelse.
  • Cross Media Communication eller tværmedial kommunikation er content på tværs af medieplatforme, hvor der skabes en strategi eller kampagne med et sammenhængende udtryk for at få jeres budskab endnu længere ud.
  • Organisk content er indhold eksempelvis på de sociale medier, der ikke annonceres, men derimod spredes naturligt af brugerne gennem synes godt om, kommentarer og delinger.
  • Engagement er en målestok for de antal gange, nogen har interageret med jeres opslag gennem synes godt om, delinger eller kommentarer.
  • Rækkevidde fortæller jer antallet af unikke enkeltpersoner, der har set jeres opslag.
  • Eksponeringer er derimod det samlede antal gange, jeres opslag er blevet vist – da det ofte vises flere gange til de samme personer.
  • CTA eller Call To Action er i organisk content ofte et link på et opslag, som opfordrer til den handling, som vi ønsker, at kunden skal foretage.
  • Thruplays er antal gange, jeres video i et opslag er blevet afspillet og set mindst 15 sekunder – eller helt til slut.

Annoncering

Gennem annoncering betaler I for eksponeringer af eller klik på jeres annoncer til en strategisk segmenteret målgruppe.

  • PPC eller Pay Per Click er det beløb, det koster, hver gang en kunde klikker på jeres annonce.
  • CPC eller Cost Per Click er den maksimale pris, I vil betale per klik på jeres annonce.
  • ROI eller Return On Investment fortæller jer fortjenesten i forhold til det benyttede annoncebudget.
  • ROAS eller Return On Advertising Spendings fortæller jer det samlede afkast på jeres annoncering.
  • Konverteringsrate er et procenttal, der viser den andel, der ender med at foretage en konvertering på jeres hjemmeside eller webshop.
  • CTA eller Call To Action er oversat til dansk ‘opfordring til handling’ og vil typisk være en knap eller et link på annoncen, eksempelvis til at tilmelde sig nyhedsbrev eller klikke ind på en landingpage.
  • CTR eller Click Through Rate – på dansk ’klikrate’ – viser, hvor stor en procentdel af brugerne, der klikker på jeres link.
  • Retargeting er en annonceringsmulighed, der er målrettet brugere, som førhen har besøgt eller købt fra jeres hjemmeside.
  • Konverteringer finder sted, når en bruger eksempelvis tilmelder til et nyhedsbrev, booker en ydelse gennem en leadformular eller foretager et køb.

Grafisk design

Grafisk design er en del af den visuelle kommunikation fra jeres brand og afspejler jeres visuelle identitet på jeres hjemmeside, i brochurer og flyers og på de sociale medier.

  • Visuel identitet er det udtryk eller design, som afspejler jeres brandidentitet i form af jeres logo og jeres visuelle elementer. Det er de former, farver, typografi og den billedstil, der skaber jeres univers og gør jer genkendelige.
  • Typografi og font er skrifttyper og deres udseende har stor betydning for læsbarheden af teksten i det grafiske materiale. Ofte bruges serif fonte til overskrifter og sans serif fonte til brødtekst, men brugen af typografi og fonte kan være forskellig alt efter, om materialet skal trykkes eller bruges digitalt samt tekstens budskab eller jeres visuelle udtryk.
  • RGB, HEX og CMYK er alle betegnelser for farvemodeller og -paletter til forskellige formål. RGB anvendes til ofte til digitale formål, HEX i designprocessen og CMYK bruges til tryksager.
  • Designguide er et samlet sæt af standarder for det design, der ønskes på hjemmesiden og til anden brug på eksempelvis sociale medier, flyers eller visitkort. Her er alle fonte og farvekoder samlet, så det visuelle udtryk er ensartet på tværs af alle sider og platforme.
  • JPG, JPEG, PNG, PDF, SVG & EPS er filformater, der bruges alt efter formål og om filen skal printes eller bruges digitalt.

Reklamefilm

Med flotte reklamefilm får modtagerne et visuelt og indsigtsfuldt indblik i jeres forretning. En reklamefilm er typisk ikke særlig lang, så her er det vigtigt at fange og fastholde seerne gennem skarpe skud og klare budskaber.

  • 4K og Full HD er betegnelser for videokvalitet i højeste opløsning, så videoerne præsenteres i bedste kvalitet på hjemmesiden eller sociale medier.
  • Audiospeak udarbejdes til videoen med strategiske budskaber, der enten indtales af jer eller indtales professionelt og gør videoen personlig og levende.
  • Filmiske virkemidler bruges at skabe visuelt tiltalende videomateriale gennem strategisk klipning, beskæring, effekter og lyd, der påvirker seeren i en bestemt retning.
  • Dramaturgi spiller en vigtig rolle i reklamefilm, idet brand og hovedbudskab skal introduceres indenfor de første få sekunder for at fastholde kundernes interesse.
  • Timelapse videoer er korte videoer, som speedes markant op og skaber spændende visuelle sekvenser, hvor tiden flyver af sted på få sekunder.
  • Mobile-first video er video tilpasset den udvikling, at flere og flere brugere ser videoer fra telefonen og uden lyd, og at det derfor i højere grad er nødvendigt med et mobiltilpasset format og tydelige undertekster.
  • 1:1-format betegner en kvadratisk størrelse på et billede eller en video, og dette format bruges ofte på opslag på sociale medier.

 

Marketingfeltet spænder bredt, og der er selvfølgelig mange flere begreber at dykke ned i, end vi har præsenteret her. Men forhåbentlig har du fået en lille smag for, hvad den digitale markedsføring indebærer, og hvilke begreber, som er relevante at kende til i arbejdet med digital marketing.

Vi sidder selvfølgelig klar og er knivskarpe på alle fagtermerne – og vi glæder os til at tage en snak om jeres digitale brandingstrategi.

Vil I have en vækstskabende strategisk samarbejdspartner nu?​​​​​