24 23 34 35 kontakt@merkurnord.dk

Risikerer du at miste kunder ved Googles kommende sommerændring?

Få svaret her!
I juli måned kommer Google med endnu en stor ændring, der potentielt kan have stor betydning for rigtig mange danske virksomheder. Denne gang tager de hånd om usikre og langsomme hjemmesider. Google ændrer således deres browser Google Chrome, der er danskernes absolut mest foretrukne, og som mere end 50 procent af danskerne benytter i dag.

Fra juli måned kommer dit website til at fremstå som værende “USIKKERT” i Google Chrome, hvis det ikke bliver tilgået med SSL. Helt lavpraktisk så betyder det, at dine besøgende vil blive mødt med det ubehagelige ord samt en advarsel om, at din forbindelse ikke er privat, og hackere muligvis forsøger at stjæle deres password eller kreditoplysninger, når de lander på din hjemmeside. Advarslen møder dine besøgende inden de kommer ind på din side, hvor de samtidig præsenteres for en knap, der opfordrer dem til at ”gå tilbage til sikkerhed” og dermed lukke dit site.

For at sikre, at det ikke sker, skal der installeres et SSL-certifikat på din hjemmeside, så der tilføjes et “S”, og der dermed står HTTP(S) foran din URL-adresse. Det er derfor meget vigtigt at få gjort noget ved, så du ikke risikerer at miste kunder i din forretning.

Google vil derudover straffe langsomme hjemmesider løbende. Det gør de for at tilgodese og sikre brugeroplevelsen på de websites, som de ofte henviser til. Derfor er det nu mere vigtigt end nogensinde før at sikre, at din hjemmeside har en fornuftig hastighed.

TIP: Du kan undersøge hastigheden på din hjemmeside her!

Forholder du dig til ovenstående, er du allerede meget bedre rustet til at modstå de kommende ændringer, men skulle du alligevel stå tilbage med nogle spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte mig via nedenstående formular.

DANIEL HASSING

Marketingpilot | Medstifter