24 23 34 35 kontakt@merkurnord.dk

Vi byder velkommen til Oliver

Vi har valgt at udvide og ansætte en studentermedhjælper. Vores nye studentermedhjælper, Oliver, skal være en hjælpende hånd til en lang række forskellige drifts- og udviklingsopgaver.

Vi søgte en ung studerende fra lokalområdet omkring Holbæk med stor interesse inden for kommunikation og markedsføring. Vi har valgt at ansætte Oliver, fordi han med sit store engagement samt en spændende profil passede godt med de forventninger, vi havde til en studentermedhjælper.

Oliver er lige fyldt 20 år og er i gang med at læse en bachelor i Erhvervsøkonomi og Virksomhedskommunikation på Copenhagen Business School. Privat er han bosat i Svinninge og har boet i Holbæk-området hele sit liv.

”Jeg synes, at denne mulighed byder på en masse læring og spædende udfordringer, og jeg ser frem til at kunne anvende de teoretiske færdigheder fra studiet i praksis”.

Vi er helt sikre på, at Oliver kommer til at kunne bidrage positivt til vores vækstrejse i MerkurNord, og vi ser frem til, at Oliver bliver en del af dagligdagen på kontoret. Velkommen til.

Har du brug for hjælp til din digitale markedsføring? DANIEL HASSING

MARKETINGPILOT | MEDSTIFTER