Oplevelsescenter Nyvang

Den gamle andelslandsby er nu børnefamiliens Oplevelsescenter

Vi har hjulpet det nu tidligere Andelslandsbyen Nyvang med at gennemføre en komplet rebranding af deres visuelle identitet, i forbindelse med deres navneskifte til Oplevelsescenter Nyvang.

Scroll ned for mere info

Om Oplevelsescenter Nyvang

I Oplevelsescenter Nyvang, der inden rebrandingen var kendt som Andelslandsbyen, kan du besøge et forhistorisk Danmark og opleve livet og hverdagen i en andelslandsby i midten af 1900-tallet. Det er i deres mange flotte og historiske bygninger muligt, blandt andet takket være mere end 500 frivillige, at røre, smage, dufte og lege sig gennem en meget vigtig og spændende del af Danmarkshistorien. De besøgende familier kan ligeledes deltage i et væld af interessante arrangementer, høre spændende foredrag eller blot tage en flot tur rundt i andelsbyen i hestevogn.

Font & farver

Signika Light
AaBbCcDd 1234
Signika Bold
AaBbCcDd 1234
Lato Light
AaBbCcDd 1234

Udfordringen

Oplevelsescenter Nyvang ønskede et nyt kreativt og digitalt bureau til at hjælpe dem med deres rebranding og transformation fra Andelslandsby til Oplevelsescenter. De ønskede med rebrandingen at skabe et mere moderne og attraktivt brand – specielt overfor børnefamilierne på hele Sjælland.

Resultatet

Det nye logo blev symbolet på det brand, og derfor var det essentielt, at vi kunne få kommunikeret alle deres vigtigste værdier heri. Vores fokus var derfor på at fange oplevelserne og stemningen fra stedet kombineret med en moderne grafisk stil og praktisk tankegang, så logoet passer til alle platforme – lige fra hjemmesiden og sociale medier til et klistermærke på deres hjemmelavede produkter eller til udstansning på arbejdstøj. Resultatet blev deres ikoniske mejeri, gamle ladvogn og den legende pige med den karakteristiske sløjfe i håret. Elementerne er bundet sammen i et hestehjul, der er et klassisk symbol fra andelstiden.

Et værdiskabende og tidsløst hjemmeside design

Vi har, ligeledes som en del af rebrandingen, skabt et unikt og værdiskabende design til Oplevelsescenter Nyvangs nye hjemmeside. Hjemmesiden er kodet SEO-optimeret og responsivt, så den rangerer højt i søgeresultaterne og tilpasser sig til mobil, tablet og desktop. Vores fokus var primært at brande oplevelsescenteret på den unikke stemning, men på en måde så brugeren nemt kan finde aktuelle aktiviteter via blandt andet kalenderintegrationen.

Digitalisering af interne kommunikationsprocesser

Ydermere har vi hjulpet dem med at digitalisere deres interne kommunikationsprocesser gennem et nyt og moderne intranet, hvor organisationens mange frivillige kan kommunikere og sætte deres arbejde i system.

Se mere af vores arbejde
Den moderne visuelle produktkampagne
Vil I have en vækstskabende strategisk samarbejdspartner nu?​​​​​