Vi er eksperter i alle former for udarbejdelse af kreativt organisk indhold til Facebook, Instagram og LinkedIn.
Til dagligt hjælper vi mange danske virksomheder på B2B-, men særligt B2C-markedet med at vækste via organisk kvalitetsindhold på de sociale medier. Vi producerer indhold af højeste kvalitet med fokus på de gode historier og fortællinger, så jeres strategiske budskaber bliver omsat til relevante og nærværende historier til målgruppen.
Vi formidler de gode historier og jeres salgsbudskaber igennem fængende tekst, flotte billeder og levende video, der skaber interaktion med jeres målgruppe. Vi laver blandt andet konceptkampagner, præsentationsvideoer og testimonials.
Med organisk indhold på enten Facebook, Instagram eller LinkedIn kan I skabe en online kommunikationsplatform, der giver øget brand awareness, vækst og grønne tal på regnskabets nederste linje. I bund og grund handler det om at skabe digitale relationer mellem jer og jeres kunder.
Med vores månedsabonnement får I et kreativt strategisk bureau, der løbende varetager alle jeres forskellige sociale kanaler – om det er Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube, SnapChat eller andre. Vi kan lave alt lige fra små videoserier til case-beskrivelser eller præsentationsvideoer af professionel kvalitet til meget konkurrencedygtige priser. Vi kommer ud til jer minimum en dag om måneden for at følge jeres virksomhed og udarbejde indhold til den kommende måneds opslag på jeres forskellige SOME-kanaler.
Med os får I professionel digital kommunikation, der giver en højere interaktion med jeres målgruppe, professionelt content, der skaber sammenhæng i jeres visuelle udtryk samt en strategisk salgsplatform, der kører på autopilot og sparer jer tid til jeres kerneopgaver.
Facebook er med sine 1,6 milliarder daglige brugere det mest anvendte sociale medie på verdensplan, og jeres virksomhed har her en enestående chance for gennem en Facebook-side at skabe en direkte kommunikationskanal mellem jer og jeres kunder. Med Facebook har I mulighed for at være på forkant med jeres markedsføring og strategisk formidle jeres oplysninger ud til kunderne. Med den rette markedsføringsstrategi og kendskab til Facebooks algoritmer har I med en Facebook-side med målrettet, dynamisk indhold en fremragende mulighed for markant at øge jeres salg og effektivisere jeres markedsføring.
I Danmark tjekker 63% af befolkningen dagligt sin Facebookprofil, og brugerfladen spænder bredt over alle aldersgrupper. Facebooks analyseværktøjer giver jer mulighed for løbende at undersøge og holde øje med jeres opslags rækkevidde og engagement fra brugerne.
Med viden om jeres virksomheds primære målgruppe, så I strategisk kan tilpasse jeres Facebook-sides indhold til de relevante brugere, er Facebook altså et fremragende redskab til markedsføring af jeres brand.
På Facebook-siden kan I føre kunderne videre til jeres website og andre kontaktoplysninger, linke til artikler, starte debatter, promovere produkttilbud og events, og kommunikere direkte med kunderne og besvare deres spørgsmål via Messenger.
Tilmed er en af de helt store fordele ved at bruge en Facebook-side til markedsføring af jeres brand, at I gennem engagerende, strategisk målrettede opslag har mulighed for at komme i øjenhøjde med kunderne og skabe tætte digitale relationer mellem jer og jeres kunder – og jeres kunders netværk. At skabe en tæt relation giver større anledning for brugerne til at blive potentielle kunder – og på den måde omsætte ’likes’ til profit.
For at undgå at din virksomheds Facebook-side ikke opnår det ønskede engagement og bliver uinteressant for eksisterende og nye kunder, er kreative idéer til målrettede, spændende opslag, visuelt indbydende materiale som foto- og videoproduktioner og mange andre typer fængende indhold en nødvendighed. Virker en ny, kreativ markedsføringsstrategi med Facebook i centrum uoverskuelig, eller ved du ikke, hvordan du skal gribe det an, står vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig.
Instagram er et visuelt medie, der i stigende grad vinder indpas hos den danske befolkning. Billed- eller videoopslag med tilhørende tekst, direkte beskeder indbyrdes mellem brugerne, 24-timers midlertidige ’Stories’ med mulighed for polls og andre værktøjer, samt mulighed for at skabe et professionelt udseende profiloverblik, gør Instagram til en alsidig samarbejdspartner i arbejdet for at fremme jeres virksomheds vækst og rækkevidde.
Gennem indbydende billeder eller små videoproduktioner er Instagram en enestående mulighed for spændende, kreativ markedsføring for jeres virksomhed, der let giver kunderne et indblik i jeres virksomheds budskab. Instagrams funktion med en virksomhedskonto åbner op for et nyttigt indblik i jeres følgere og deres adfærd på mediet, ligesom I får mulighed for at tilføje kontaktoplysninger og websitelink direkte på profilen.
Det er vigtigt at tilpasse jeres Instagram-side til den relevante målgruppe, og indbygget i jeres virksomhedskonto på Instagram ligger faktisk analytiske redskaber til netop dette. Jeres konto kan med fordel gennem Instagram Direct eller opslagskommentarer agere som et kommunikationsmiddel mellem jer og jeres kunder, hvor de kan stille spørgsmål til jeres virksomhed eller jeres produkt. Hvis jeres virksomhed står for salg af et produkt, har Instagram også en ’Shopping’-funktion, hvor man hurtigt kan vise priser, produktoplysninger direkte på mediet, og føre folk videre til jeres website.
24% af den danske befolkning anvender dagligt Instagram. Her er der særligt tale om den yngre del af befolkningen, men tallet fordeler sig over alle aldersgrupper, og mediet har gennemsnitligt set et højere engagement hos brugerne i forhold til andre medieplatforme.
På Instagram kan jeres virksomhed let distribuere visuelt tiltalende fotos og små videoer, som for eksempel kan give kunderne et mere personligt indblik i for eksempel hverdagen i jeres virksomhed og menneskerne bag, eller på elegant vis præsentere jeres produkt. 70% af Instagrams brugere anvender mediet til at slå brands op, og det er derfor med den rette strategiske plan en fremragende ressource til at skabe vækst for jeres virksomhed.
Visuelle virkemidler er en af de mest effektive strategier til lynhurtigt at påvirke mennesker. Et visuelt skarpt og gennemtænkt Instragram-grid kombineret med skarpe og fængende billedtekster giver et positivt helhedsindtryk af jeres virksomhed, som vil vække brugerens interesse. Det er vigtigt at gennemtænke hvert enkelt foto, men samtidig holde en rød tråd gennem alle de opslag man lægger op – for eksempel et gennemgående farvetema, redigering, produktplacering eller lignende – så profilen fremstår præsentabel, sammenhængende og visuelt tiltalende. Der er altså vigtigt at have en strategisk gennemtænkt plan, som lægger tilstrækkeligt arbejde i den kreative proces både før, under og efter opslaget er lagt op.
Der skal altså lægges meget arbejde i både produktion og planlægning og behandling af det visuelle for at få det relevante udbytte. Hvis ikke I selv besidder kreativiteten, eller den helt gode idé ikke ligger lige til højrebenet, er vi selvfølgelig klar til at klare det hele for jer.
LinkedIn er et fagligt socialt netværk, hvor I let og hurtigt kan skabe meningsfulde relationer mellem jeres virksomhed og andre på et professionelt og karrieremæssigt niveau. Her handler det altså om at opbygge et fagligt netværk med erhvervsfolk og potentielle kunder. På LinkedIn præsenterer I jeres virksomhed overfor erhvervsfolk og kan på jeres profil dele relevante artikler, nyheder fra jeres virksomhed, begivenheder samt interagere med andre brugere.
Fordelen ved LinkedIn er, at mediet både giver brugere en oplagt mulighed for at opsøge jeres brand, men i særdeleshed også en enestående mulighed for aktivt og strategisk at promovere jeres brand til et målrettet publikum af relevante erhvervsfolk i en professionel sammenhæng.
Med den rette formidling af jeres virksomheds budskab, for eksempel igennem indbydende visuelt materiale eller velgennemtænkte posts, er LinkedIn en ideel platform til formidling af alt fra jeres erhvervsmæssige successer, brand awareness og karrieremuligheder i jeres virksomhed, til vidensdeling om dit produkt eller ydelser.
LinkedIn er verdens største professionelle nyhedsfeed med over 630 millioner erhvervsfolk på verdensplan. Her i Danmark har 28% af befolkningen en profil på LinkedIn, og mediet er i fortsat stigende kurs. LinkedIn er en særdeles effektiv ressource for virksomheder til at opsøge erhvervsmæssigt relevante forbindelser og med den rette markedsføringsstrategi, kan det være en afgørende mulighed for at skabe vækst for jeres brand gennem eksempelvis positivt omdømme. I vil let og hurtigt gennem velgennemtænkte posts og visuelt materiale kunne præsentere jeres virksomhed for relevante erhvervsfolk og bruge LinkedIn som en fantastisk mulighed for at skabe kontakter, indgå i fagligt relevante diskussioner og ende med holdbare resultater.
Når man besøger jeres virksomheds profil, skal den lynhurtigt afspejle jeres budskab. Det er derfor altafgørende at skabe en strategisk tiltalende og interessevækkende profil, som virker attraktiv for en potentiel kunde. LinkedIn har flere indbyggede funktioner, der er målrettet både større og mindre virksomheder, som eksempelvis muligheden for sponsoreret indhold eller reklame, men også funktionen ’Sales Navigator’ og andre analytiske redskaber kan hjælpe jer med at målrette jeres markedsføring og strategisk finde frem til de relevante kunder.
Det er altså altafgørende, at jeres virksomhed anvender LinkedIn med en målrettet strategi og markedsføringsplan, som vi selvfølgelig står klar til at hjælpe jer med.