LØSNINGEN
Gennemtænkt informationsarkitektur øger brugervenligheden
Med fokus på nøgleudfordringen i projektet blev der opstillet et nøglekriterie med, at alle interessenter hurtigt og overskueligt skulle kunne finde de relevante informationer med maksimalt ét klik til overblik og ét klik til den aktuelle information. Disse brugerrejser blev definerende for informationsarkitekturen, hvor en simpel hovedmenu grupperer alle oversigter i den relevante overordnede fane – ”For virksomheder”, ”For iværksættere”, ”Netværk” og ”Arrangementer”, ligesom der er lavet en topmenu med de basale informationer – herunder ”Kontakt” og ”Om os”.
Designet skulle udover en stærk informationsarkitektur også positionere Holbæk Erhvervsforum som en moderne organisation, der kan bidrage til det lokale erhvervsliv. For at styrke denne positionering er der udarbejdet en grafisk video øverst på forsiden, som illustrerer erhvervsforummets betydning for det lokale erhvervsliv med faktabaserede tal på antal medlemmer, antal arbejdspladser og omsætning i medlemsvirksomhederne. For at fremme denne agenda yderligere og tydeligt fremvise medlemmerne er der hertil udviklet en dynamisk medlemsoversigt med branchebestemt sorteringsfunktion, der gør det nemt for den besøgende at finde information om lige netop det medlem, som de ønsker information om.
Endeligt er der, for at imødekomme deres andet nøglepunkt i projektet, udviklet en skræddersyet backend, der gør det nemt og overskueligt for Holbæk Erhvervsforum selv at rette og tilpasse diverse sider.