Hjemmeside

Har jeres hjemmeside en skarp og genkendelig visuel identitet?

Virksomhedens identitet viser, hvem I er, og hvad jeres mission er. Den skal være genkendelig, have samme udtryk på alle på alle virksomhedens synlige kontaktflader, og så skal den skille sig ud fra konkurrenterne.

Hvorfor? Spørger I måske. En skarp og genkendelig visuel identitet er altafgørende for virksomhedens performance. Faktisk er førstehåndsindtrykket for brugeren så vigtig, at det er udslagsgivende for, om kunden vælger at blive på siden eller forlade siden.

Samtidig er det identiteten, der får de besøgende til at huske jeres virksomhed f.eks. ved blot at se en særlig farvesammensætning, billedstil eller typografi.

I dette blogindlæg præsenterer vi jer for en række kommunikative virkemidler, der medvirker til at skabe en rød tråd og et korrekt budskab til den jeres målgruppe.

Scroll ned for mere info

Forestil dig dette

Du træder ind i en butik, som du antager er en herretøjsforretning. Væggene er beklædte med træpaneler, og gulvet er malet sort. Musikken spiller, og ved skranken står en ung fyr iklædt smart tøj. Pludselig opdager du, at de sælger kvindetøj. Oplevelsen gør dig enormt forvirret, og du går derfor en ekstra runde for at tjekke, om du har overset noget herretøj. Men faktum er, at hele sammensætningen på ingen måde stemmer overens med, hvad du forestillede dig at komme ind til.

Du går videre til næste butik. En rimelig standard butik med hvide vægge, betongulv og en række stativer på hver væg. Der er ikke noget fancy over butikken, men heller ikke noget der gør indtryk på dig eller byder dig velkommen ind.

I ovenstående eksempler har personalet i den første butik med garanti truffet en strategisk beslutning om at skille sig ud. Problemet opstår, når der ikke er balance mellem virksomhedens forretningsstrategi, og det der er synligt for kunderne. Butikken ender derfor med at tiltrække de forkerte kunder. I andet eksempel gør butikken sig ikke bemærket, og kunderne vælger derfor at gå udenom.

I begge tilfælde går butikkerne glip af at skabe salg. Det samme gør sig gældende på en hjemmeside, hvis brugeroplevelsen ikke stemmer overens med forventningerne.

Farverne har en afgørende betydning for, hvordan jeres brand bliver opfattet

Farver er et af de stærkeste kommunikationsværktøjer til at påvirke vores følelser i det underbevidste og få os til at handle på en bestemt måde. Faktisk viser en undersøgelse, at op til 90% af en beslutning er baseret på farver alene.

Hver farve har sin egen betydning, men mens nogle farvers betydning stemmer overens med vores opfattelse, har vi tillagt andre farver en ny betydning. Varme farver som rød og gul symboliserer i klassisk forstand varme følelser for eksempel optimisme, lykke, kærlighed, glæde og håb. Disse farver har vi dog også tillagt andre betydninger, som er væsentlige at have in mente. Gul associeres ofte med ”billig” eller ”udsalg” og rød med ”fare”, da farven bl.a. fremgår på stop-skilte og i lyskryds.

Start med at se virksomheden ud fra et helhedsbillede. Forhandler I eksklusive luksusrejser, skal I måske overveje en anden farve end gul. Er der brugt blå, rød, grøn eller f.eks. lille i jeres logo, kan farvenuancerne med fordel gå igen andre steder på jeres hjemmeside for at skabe en rød tråd.  Farverne kan desuden også bruges til at skabe blikfang, hvilket ofte bruges på knapper (call-to-actions) eller i overskrifter, hvor man med fordel kan bruge en varm farve, der er iøjenfaldende. Dette kan suppleres med en komplementærfarve til sidens øvrige farvesammensætning, så elementerne, der skal skille sig ud, har et øget fokus i forhold til resten af hjemmesiden.

Skil jer ud med en særlig billed- og videostil

”Èt billede siger mere end tusind ord” – den sætning har vi hørt mange gange, men ikke desto mindre er det sandt. Sætter vi video ind i sætningen, vil den nærmere lyde noget i stil med ”én video siger mere end ti-tusinde ord”. Billeder og videoer skaber nemlig opmærksomhed på en måde, som tekst ikke kan. Det skyldes, at vi underbevidst bliver påvirket af nogle særlige følelser, som kun disse elementer kan fremprovokere. Derfor er det vigtigt, at dit grafiske udtryk skærer igennem, da størstedelen af de besøgende på din hjemmeside hellere vil se en video eller et billede fremfor at læse flere tusinde ord.

Billeder og videoer bløder læsningen op og skaber overskueligelighed og balance i indholdet på siden – og netop dét har en stor betydning for, om brugeren vælger at interagere med jeres hjemmeside. Samtidig er billeder og videoer noget af det første vi bemærker, når vi navigerer rundt på nettet, fordi det er de elementer, der kommer tættest på at skabe et virkelighedsbillede. Derfor er det også vigtigt, at de billeder og videoer der fremgår på hjemmesiden er troværdige. Bruger I stock-billeder på jeres hjemmeside, vil kunderne nemlig ikke have samme forudsætning for at skabe et virkelighedstro billede. Har I eksempelvis en psykologpraksis, er det ofte essentielt for kunden at have tillid til psykologen forinden et møde, og det kan afhjælpes ved at skabe gennemsigtighed med autentiske billeder på hjemmesiden. Sælger I omvendt modetøj til damer kan stock-fotos fra leverandøren nemme at bruge – men de vil ikke skille jeres brand ud fra andre webshops med samme produkter.

Vælg en billed- og videostil der passer til virksomhedens budskab og vær konsekvent for at skabe genkendelighed og et gennemgående flow. Det kan være ved at redigere billederne på en særlig måde i forhold til lys og kontrast, men det kan også gøres ved at vælge en unik farvekombination på jeres billeder.

En læsbar typografi er afgørende for brugeroplevelsen

Tekstindholdet er mindst lige så vigtigt som de grafiske elementer på siden. For at fange læserens interesse skal øjet stimuleres, og derfor er det essentielt at gøre sig nogle tanker om at vælge en type font, der matcher med virksomhedens budskab. Er I indehavere af en brudekjoleforretning vil det eksempelvis være passende med en tynd, romantisk og snirklet font. Sælger I derimod skægprodukter til mænd, vil en skråskrift med snirkler overhovedet ikke stemme overens med virksomhedens identitet, salgsbudskab eller målgruppe.

På trods af at vi ovenstående argumenterede for, at en font med snirkler vil fungere godt på en brudekjolehjemmeside, vil det ikke være optimalt med lange stykker snirklet brødtekst. Brødteksten skal nemlig være let læsbar for at fastholde øjet på teksten. Det er samtidig essentielt, at den valgte typografi er letlæselig på alle typer af skærme – både på desktop, telefon og på en tablet. Typografier uden “fødder” kaldes Sans Serif fonte, og de egner sig bedst elektronisk, da læsbarheden er god på en skærm.

Ved at mikse og lege med forskellige fonte kan I danne jeres helt eget udtryk, som ikke blot signalerer virksomhedens identitet og budskab, men som også gør sig bemærket og husket af læseren. Et godt og letlæseligt font-hierarki kan designes ved blandt andet at bruge forskellige tekststørrelser og vægtning, så de vigtigste tekster, eksempelvis overskrifterne, står med en større og tykkere skriftstørrelse og skiller sig ud fra brødteksten.

Opsamling

Vi håber, at det efter denne læsning står klart, hvorfor I skal arbejde med jeres visuelle identitet. Husk på at det aldrig er for sent at skifte identitet. Måske har I ændret forretningsstrategi, måske har I udvidet jeres produktsortiment, så I ikke kun henvender jer til mænd men også til kvinder, eller måske trænger jeres identitet til en kærlig hånd. Der er mange måder at gøre det på, og ovenstående eksempler er blot nogle af de virkemidler, som vi arbejder med.

Er I nysgerrige på endnu mere læsning omkring emnet? Så læs indlægget med de 5 metoder vi bruger til at forbedre vores kunders hjemmeside.

I kan også prøve vores nye prisberegner, der på blot 1 minut giver jer en estimeret pris over jeres nye hjemmeside. Find prisberegneren her.

Vil I have en vækstskabende strategisk samarbejdspartner nu?​​​